Beskrivelse
De tre forskudte fløje og det ikoniske tårn, som sammen danner Aarhus Rådhus, er et stilfuldt værk fra den tidlige funktionalisme af arkitekterne Erik Møller og Arne Jacobsen. Formen domineres af hovedbygningen, der huser den berømte rådhushal og den høje administrationsfløj med sit store ovenlys i midten. Den mindre bygning mod syd er med sin lavere højde og hvælvede tag med til at tilpasse bygningen sine omgivelser, og giver en slags jordforbindelse til det 60 meter høje tårn. Og det er netop det modernistiske tårn, der med sin genkendelighed er det første, vi tænker på, når vi tænker på arkitekturen i Aarhus. Tårnet består af en skeletkonstruktion, som bærer sine seks balkoner på en måde, der elegant lader mellemrummene tegne sig. Et træk som vi har forsøgt at fange i plakaten med vores egen minimalistiske stil.
Typisk for tiden er næsten alt i huset designet specifikt til hertil. Selv nøglehullerne kommer fra arkitekternes tegnebord. Og askebægrene, der i dag mest er et stilfuldt levn fra en tid, hvor politiske aftaler blev forhandlet gennem den tætte røg på rådhuskontorerne. Der er i det hele taget stil over Aarhus Rådhus. Fra de 1,6 km blankpoleret messing, der udgør bygningens gelændere, til møblerne, hvoraf mange er tegnet af den berømte møbeldesigner, Hans J. Wegner.
Rådhusets tilblivelseshistorie er dramatisk. Placeringen på Søndre Kirkegård midt i byen, med bygningerne på kanten af rådhusparken, blev muligt efter kommunens udsendte medarbejder rejste landet rundt for at indhente tilladelser fra de pårørende til omhyggeligt at flytte en række gravsteder til Vestre Kirkegård. Senere stoppede en ualmindeligt hård vinter byggeriet i begyndelsen af 1940, og da det endelig blev forår, var det som bekendt ikke kun højere temperaturer, der kom fra syd. På trods af at besættelsen af Danmark gav materiale- og transportproblemer, blev der arbejdet hårdt på at færdiggøre rådhuset. Bl.a. blev facadens marmorplader, der beklæder betonkonstruktionen, ikke helt ufarligt fragtet over havet i krigstid fra det sydlige Norge, hvor marmoren blev brudt. I forbindelse hermed forliste et skib, mens et andet måtte undvige flere bomber for at komme frem. Den mest berømte historie om rådhusets tilblivelse er dog ikke vanskelighederne ved byggeriet, men at vartegnet først blev tilføjet tegningerne senere efter folkelige protester over det oprindelige design, der var aldeles uden rådhustårn.